If there is three things you absolutely should not do, at least on paper, it is this. 1) Give up a secure job in a field that AI is already beginning to nibble away at. Especially your parents will strongly advise you to hold on to it for dear life. 2) Buy a flat in a housing market largely supported by professions you strongly suspect are also being eaten by AI. Which means they eventually struggle to service their mortgages and the housing market will start to wobble. 3) Last but not least you should not, and I really mean not, start a jewellery business selling big and colourful pieces in a world demanding timeless, understated and scandinavian styles.
Because then things start to look rather bleak. And yet here I am.
So what do we do from here? Good question. Timing of big decisions is a tricky thing. Are you early, perfectly on time, or spectacularly late? I genuinely do not know. But I am considering starting an association for newly graduated Copenhagen academics. I suspect membership could grow quite quickly.
For the modest annual fee of roughly £450, about what a typical union membership costs anyway, you can join us while we sit around discussing how we spent our twenties training for jobs AI now performs faster and better. We can also talk about how we eventually had to sell our flats at a loss after the housing market cooled because we had all been laid off and could no longer pay our mortgages.
Fortunately, now that we are technically an association, I organised some AI training courses so you can get a job again. Sadly, they became outdated while I was trying to upload them to the association’s intranet.
By this point you will probably be so exhausted that you start missing your old union, which is something you never thought would happen. So you check their website instead. Surely they must be addressing the issue now that half their members are unemployed.
On the front page you find the campaign “Bring back the Great Prayer Day NOW”.
The public holiday that the danish government removed. As if there were no larger problems approaching on the horizon.
You then call me and ask what exactly the idea behind that jewellery company was. You point out that it seems to take forever just to ensure jewellery complies with European regulations.
To which I reply that I still have only earned a few pounds and the competition has only intensified.
On the bright side I now have something that stops me from going completely insane. And I'd might be able to keep my flat for a little longer.
And if I am being very cheeky, now I also have somewhere to expense our occasional "company lunch".
//
Hvis der er tre ting, du absolut ikke skal gøre, i hvert fald på papiret, så er det følgende.
- Opgive et trygt job i et felt, som AI allerede er begyndt at gnave i. Især dine forældre vil kraftigt opfordre dig til at holde fast med næb og kløer så længe som muligt.
- Købe en lejlighed i et boligmarked, der i høj grad holdes oppe af professioner, som du stærkt mistænker også er ved at blive spist af AI. Hvilket betyder, at de på et tidspunkt kan få svært ved at betale deres boliglån, og boligmarkedet derfor begynder at vakle.
- Sidst men ikke mindst skal du ikke, og jeg mener virkelig ikke, starte en smykkeforretning, der sælger store og farverige smykker i en verden, der efterspørger tidløse, underspillede og skandinaviske designs.
For så begynder det hele at se ret sort ud.
Og alligevel står jeg her.
Så hvad gør vi herfra? Godt spørgsmål. Timingen af store beslutninger er en svær størrelse. Er man foran, lige på eller håbløst bagud? Det ved jeg ærligt talt ikke. Men jeg overvejer at starte en forening for nyuddannede københavnske akademikere. Jeg har en mistanke om, at vi hurtigt kan få mange medlemmer.
For det beskedne årlige beløb på omkring 4300 kroner, altså cirka det samme som et almindeligt fagforeningskontingent, kan du komme og sidde med, mens vi taler om, hvordan vi brugte vores 20’ere på at uddanne os til jobs, som AI nu kan udføre både hurtigere og bedre. Vi kan også tale om, hvordan vi til sidst måtte sælge vores lejligheder med tab, da boligmarkedet kølede af, fordi vi alle var blevet fyret og ikke længere kunne betale vores boliglån.
Heldigvis har jeg, nu hvor vi teknisk set er en forening, sørget for nogle AI-kurser, så du kan få et job igen. Desværre nåede de allerede at blive forældede, mens jeg forsøgte at uploade dem til foreningens intranet.
På det tidspunkt er du sikkert så træt, at du begynder at savne din gamle fagforening. Noget du ellers aldrig troede ville ske. Så du går ind på deres hjemmeside i stedet. De må trods alt skrive noget om problematikken nu, hvor halvdelen af deres medlemmer er blevet arbejdsløse.
På forsiden finder du kampagnen “Store Bededag tilbage NU”. Den helligdag som den danske regering fjernede. Som om der ikke var større problemer på vej i horisonten.
Du ringer derefter til mig og spørger, hvad ideen med det der smykkefirma egentlig var. Du bemærker også, at det tilsyneladende tager en evighed bare at sikre, at smykker lever op til europæiske regler.
Hvortil jeg svarer, at jeg stadig kun har tjent et par kroner, og konkurrencen kun er blevet endnu større.
På den lyse side har jeg nu noget, der holder mig fra at blive helt sindssyg. Og måske kan jeg beholde min lejlighed lidt endnu.
Og hvis jeg er meget fræk, så har jeg nu også et sted at trække vores lejlighedsvise “firmafrokost” fra.
Adjø!